Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi hos VARIO har indgået flere leverandøraftaler i Danmark. Vi samarbejder blandt andet med Østerbro Tømmerhandel, Del-P og Spectrum B, der nu kan bringe Komposit-armering-produkter endnu tættere på det danske byggemarked.

I kan allerede nu bestille Komposit-armering fra en af disse leverandører, og I kan naturligvis også bestille materialet direkte hos VARIO. Materialerne er tilgængelige hos de danske leverandører fra uge 29, hvor det egentlige salg starter.

VARIO har haft de samme priser på Komposit-armering siden december 2020. Til sammenligning har stålpriserne udelukkende været stigende i det første halve år af 2021.

Efterspørgslen på Komposit-armering steg med 20% på verdensplan i det 2. kvartal 2021 på grund af de stigende stålpriser. Efterspørgslen er vokset markant i USA, Asien og Tjekkiet, da disse lande allerede har deres nationale standarder på Komposit på plads. EU’s standarder på Komposit-armering forventes klar i løbet af 2021, da et EAD-dokument har ligget til udgivelse hos ETA Danmark siden 2019.

Vi følger tæt med i denne proces og samarbejder med flere interessante organisationer i Danmark og EU.

På trods af at EU’s standarder på Komposit-armering endnu ikke er klar, er salget af Komposit-produkter alligevel steget med syv procent de seneste seks måneder. Det skyldes, at man sagtens kan bruge Komposit-armering til sekundært byggeri, og man får alle fordelene ved at anvende dette materiale med det samme.